Højt niveau til Pitch Audition på Startup’21

09-11-2021

Hele 12 højspændte deltagere pitchede om kap foran en ekspert-jury, da den spændende Pitch Audition løb af stablen under Startup Summit Odense’21.

Hvad siger du til muligheden for at pitche din forretningsidé til fem af Fyns største erhvervsfolk? Det er lige præcis den mulig, deltagerne i Startup Summit Odenses Pitch Audition dystede om i dag.

Første del af konkurrencen løb af stablen på åbningsdagen af iværksættereventet Startup Summit Odense’21, og her røg 9 iværksættere igennem nåleøjet og videre i konkurrencen om den helt unikke mulighed.

To minutter til knald eller fald
De 12 deltagere ved dagens Pitch Audition fik hver især 2 minutter til at sælge deres idé til juryen. En af iværksætterne, der skal forberede sig til næste runde, er Dennis Rosenlund, CEO hos dating appen Doubble. Appen skal gøre det både sikkert og mindre akavet at date, og det skal ske via dobbeltdates.

Dennis havde øvet sig på at pitche på præcis to minutter, og trods nerver ramte pitchen helt plet:

– Det var ret nervepirrende, og jeg var også nervøs, men det var super fedt at prøve. Jeg havde håbet på at gå videre, og så var det bare vildt fedt at få så god en respons, siger Dennis Rosenlund og fortsætter:

– Nu skal jeg bare videre til den store finale. Det bliver ret sjovt at skulle fortælle de fem fynske – og meget erfarne – erhvervsmænd om en dating app. De har måske ikke den store erfaring i at dobbeltdate.

En imponeret jury
Dagens ekspert-jury blev mødt af 12 meget forskellige pitches, men fælles for dem alle var, at niveauet var meget højt. I juryen sad blandt andet CEO hos Converzion, Johnny Killerup, og han var meget imponeret over deltagerne:

– Jeg er nærmest blevet blæst væk af god energi og gode idéer her i Odense. Niveauet inden for startups har flyttet sig markant i løbet af de sidste fem år. Og det var virkelig godt at opleve, at der var mange fede koncepter inden for brancher som sundhed og underholdning – ikke bare robotter, som Odense ellers er kendt for. Plus, der var mange, som havde tænkt klima og bæredygtighed inden i deres koncepter. Det har været super spændende, og jeg er meget optimistisk og positiv for fremtiden.

Johnny skal allerede i aktion igen torsdag den 11. november, når næste del af Pitch Audition konkurrencen finder sted under ”Løvens Hule” på DOK5000.

Læs meget mere om Pitch Audition her.


Følgende deltagere gik videre i dagens Pitch Audition:

  • Oskar Pazylbekov, ROICO
  • Dennis Rosenlund, Doubble
  • Joscha Geister, Rotoy
  • Abdirahman Jama, Reppy.dk ApS
  • Nicholas Fransons, CEO, Fransons
  • Steffen Yndal, CEO & Founder, HATO Medical Technologies ApS
  • Eivind Segtnan, Founder, SYNAPTIC ApS
  • Sebastian Schlicker, Founder, SupplyBase
  • Morten Tryk, Funcloud
Bliv sponsor

Køb et sponsorat til Startup Summit Odense’22.
Et sponsorat koster 15.000 kr. ekskl. moms

Prisen inkluderer:

Eksponering & presse

  • Kort ”Storytelling” på www.startupsummitodense.dk om, hvilken rolle I som virksomhed har i startupmiljøet
  • Omtale på Startup Summit Odense’22 i forbindelse med velkomsttalen
  • Titel som Officiel Startup Summit Odense 22’ Sponsorpartner – nævnes på al materiale med logo: Hjemmeside, billetter, flyers, video content, presse m.m.
  • Omtale med # på alle LinkedIn-opslag fra Startup Summit Odense’22
  • Deltagelse for 1 person til eksklusivt VIP-arrangement i uge 43 som kickstart til Odense Iværksætterfestival 2022

Deltagelse i Startup Summit Odense’22

  • Et højbord under “Drinks & Networking” med bordskilt med jeres logo
  • Mulighed for at pitche egen virksomhed for de øvrige gæster
  • Overværelse af innovative startup-virksomheder til Pitch Audition
  • Deltagelse for 2 personer ved Startup Summit Odense’22 netværksmiddag
  • Mulighed for at opstille Roll-up i Albani Lounge under oplæg

Som sponsorpartner på Startup Summit Odense’22 opnår du:

  • Gode oplevelser for jeres virksomhed i et innovativt startup-miljø
  • Unikke forretningsmuligheder for jeres virksomhed
  • Adgang til spændende iværksættere og startup-virksomheder
  • Markedsføring som innovativ, kreativ og moderne virksomhed
  • Brobygger mellem det etablerede netværk i Odense og startup-miljøet
Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson